Nyhedsbrev 140x350

AaB Sport
Søgning

 
AaB A/S
Hadsundvej 184
9000 Aalborg
Tlf: 96 35 59 00
Kontakt

23. februar 2009
Verdensklasse til AaB Håndbold

Af Brian Andersen kl. 14.00

AaB Håndbold har fra sommeren 2009 skrevet en tre-årig kontrakt med den norske profil Kristian Kjelling fra Portland San Antonio. 

KKUnder VM-slutrunden i Kroatien gjorde Kristian Kjelling en fremragende figur og var dén spiller i turneringen med næstflest ”rene” scoringer.

I en alder af 28 år har venstrebacken optrådt flere end 100 gange på det norske landshold, og ligeledes har Kristian Kjelling gennem flere sæsoner været blandt de mest scorende spillere i den stærke spanske liga.

AaB’s sportsdirektør Jan Larsen glæder sig over aftalen.

- At tiltrække en spiller af Kristian Kjellings kaliber er et scoop for AaB, for CBB Mobil Ligaen og for dansk håndbold som helhed.

- Niveaumæssigt har Kristian Kjelling i flere sæsoner befundet sig i den absolutte verdenselite, og det er klart, at vi med hans ankomst til en i forvejen stærkt besat spillertrup har ambitioner om at fastholde vores nuværende position i toppen af dansk herrehåndbold, fastslår Jan Larsen.

Kristian Kjelling ser frem til sin nye udfordring i Aalborg

- Fra tidligere norske spillere i AaB har jeg kun hørt godt om klubben, og sportsligt er AaB for mig et helt naturligt valg. Klubbens store ambitioner passer mig perfekt, og jeg er sikker på, at jeg kan fortsætte min udvikling som håndboldspiller i AaB.

- AaB er en af Danmarks bedste klubber, og forhåbentlig kan jeg bidrage til, at vi i de kommende sæsoner kan hævde os både i Danmark og i Europa, siger Kristian Kjelling.

Kontrakten med AaB Håndbold gælder indtil 30. juni 2012.

mailikon   Vil du have flere nyheder, fordele og tilbud? Så tilmeld dig AaB's elektroniske nyhedsbrev nu.

Læs også