Nyhedsbrev 140x350

AaB Sport
Søgning

 
AaB A/S
Hadsundvej 184
9000 Aalborg
Tlf: 96 35 59 00
Kontakt

1. december 2008
Bullerbanden og AaB Ishockey på is

Af Rikke Nyholm Larsen kl. 11.38

Bullerbanden kom tæt på spillerne fra AaB Ishockey

Ca. 100 medlemmer af Bullerbanden inkl. forældre havde benyttet tilbuddet om at se AaB Ishockey dyste mod Rødovre Mighty Bulls i Gigantium Isarena søndag 30. november.

En spændende 2-1 sejr til AaB Ishockey over Rødovre Mighty Bulls, som ligger på AL-Bank Ligaens andenplads, skabte en fantastisk stemning i Gigantium Isarena. Bullerbanden var klar til at ønske AaB-spillerne tillykke med sejren, da de efter kampen selv skulle på skøjter sammen med samtlige spillere fra AaB Ishockey.

Efter kampen var der dømt adventshygge i isarenaen med blinkende disco lys, jule- og børnesange samt varm kaffe og kakao.

Buller havde taget sin gode ven Frønse, Spar Nords maskot, med ud til arrangementet. Frønse var dog ikke på skøjter som Buller, i stedet dansede han til musikken i spillerboksen. Buller var ikke bange for at falde på isen, han susede der ud af, mens han løb slalom og baglæns på skøjter.

AaB-spillerne uddelte autograf til både børn og voksne. Der var autografkort med billede af hver spiller til alle de som ønskede et. Nogle fik også skrevet autograf på deres AaB-trøje.

AaB Ishockeys direktør Ole Nielsen og holdets assisterende træner Martin Struzinski kom også for at hilse på Bullerbanden.

Katrine og Frederik, som begge er medlem af Bullerbanden havde lavet en flot chokoladekage til Buller, som han stolt viste frem til dem alle.

Alt i alt var det en rigtig god 1. søndag i advent.

Billeder fra arrangementet vil være at se senere i AaB-Galleriet på http://asp.aabfodbold.dk/

 


 

 mailikon  Vil du have flere nyheder, fordele og tilbud? Så tilmeld dig AaB's elektroniske nyhedsbrev nu.

Spar Nord banner til nyheder

Læs også