Nyhedsbrev 140x350

AaB Sport
Søgning

 
AaB A/S
Hadsundvej 184
9000 Aalborg
Tlf: 96 35 59 00
Kontakt

15. december 2008
Bullers julesjov i Gigantium Arena

Af Rikke Nyholm Larsen kl. 15.01

Bullerjul1Lørdag den 13. december havde medlemmer af AaB’s børnefanklub Bullerbanden taget deres familie med i Gigantium Arena til Bullerbandens årlige julefest. Samlet blev det til 411 gæster, som alle fik muligheden for at hilse på julemanden, AaB’s maskot Buller og samtlige AaB-spillere fra CBB Mobil Liga-mandskabet.

Julemanden bød velkommen til både store og små og mange børn benyttede lejligheden til at fortælle julemanden deres juleønsker. Buller havde taget julehjælpere med, som udleverede julegaver til medlemmerne af Bullerbanden, hvilket for nogle sikkert stadig er en hemmelighed, og derfor kan vi endnu ikke røbe hvad årets gave er.

Ved udlevering af julegaver uddelte hjælperne og julemanden pebernødder ud til børnene. Pebernødderne var sponsoreret af Guldbageren i vestbyen, Aalborg.

I dagens anledning havde Buller inviteret sine cykelnisser-venner, som altid cykler på ethjulede cykler, så de kunne hilse på de fremmødte medlemmer af Bullerbanden og deres familier. Cykelnisserne var blevet rigtig glade for det, da de alligevel skulle spille cykelhockey på deres ethjulede cykler i Gigantium samme dag. Efter kampen lavede nisserne et nisseshow med masser at cykeltricks.

Medlemmerne af Bullerbanden havde i løbet af dagen også deltaget i Bullers konkurrencer; gætte tegnekonkurrencen ”hvor mange AaB-tatoveringer er der?”, samt en tegnekonkurrence. Tegningerne afleverede børnene til julemanden, inden de alle skulle se opgøret i CBB Mobil Ligaen mellem AaB – GOG Svendborg TGI. 

Bullerjul2Alle var spændte og børn som voksne bar nissehuer, for rigtig at skabe julestemning i hallen og danne rød/hvide farver for AaB’s håndbolddrenge, når de løb på banen.

I løbet af første halvleg havde julemanden fået de søde julehjælpere til at trække lod blandt de mange fine tegninger, som i øvrigt, vil være at finde på Bullers hjemmeside i AaB Galleriet fra tirsdag 16. december. Ligeledes trak de lod blandt de, som havde deltaget i gættekonkurrencen, hvor det rigtige svar var 394 AaB-tatoveringer.

De heldige vindere af begge konkurrencer blev kåret på banen i pausen.

Præmierne var:
Album med Amalie, 2008’s MGP Nordic-vinder, Sponsoreret af My Way Music
Album med Celine, 2007’s MGP Nordic-vinder, Sponsoreret af My Way Music

Bogen “Nalle fra Nautilen” af Tina Høffer & Arnold Andersen, Sponsoreret af BASIS TRYK, Dronninglund

2008/2009 Champions League Official klistermærke-album inkl. klistermærker
2008/2009 Champions League Official samle/bytte kort

4 stk. Gavekort til McDonald’s på en Buller Menu + 1 AaB-tatovering

Tillykke til vinderne og tak til alle som deltog.

Alt i alt blev lørdagen til en sjov dag med masser af galde og julestemte børn samt en AaB-sejr på 32-22.

De medlemmer, som ikke havde mulighed for at deltage i Bullers julesjov i Gigantium, kan afhente deres julegave i AaB Sport&Fashion i Kennedy Arkaden, Aalborg. Julegaven udleveres mod fremvisning af det tilsendte julekort. Dette er muligt i hele december indenfor åbningstiderne.

Skulle nogle ikke have modtaget julekort, bedes de sende en e-mail til Buller på bullerbanden@bullerbanden.dk og her oplyse dette, samt deres navn og kortnummer.

 mailikon  Vil du have flere nyheder, fordele og tilbud? Så tilmeld dig AaB's elektroniske nyhedsbrev nu.

Spar Nord banner til nyheder

Læs også